Open Water Diver
Går du med en drøm om at lære at dykke? Uanset om du altid har drømt om at tage et dykkerkursus, har en drøm om at opleve unik natur eller bare er nysgerrig på livet under overfladen, er Nordic Diving klar til at hjælpe dig på vej. Den bedste start på dit dykkereventyr er at blive certificeret PADI Open Water Diver. Hos Nordic Diving uddanner vi dykkere inden for PADI systemerne, der er den mest anerkendte uddannelse i verden inden for dykning.
For os er det vigtigste, at du føler dig tryg og er fortrolig med både udstyr og færdigheder. Derfor er vores træningsforløb skræddersyet til dig, og vores erfarne instruktører strækker sig langt, for at du føler dig godt tilpas hele vejen igennem forløbet. Det betyder i praksis, at hvis du ikke føler dig klar til at tage skridtet videre, fortsætter du træningen indtil du er klar.
Hvis du aldrig har prøvet at dykke før, vil du starte med et PADI Open Water Diver dykkerkursus. Hvis du får mod på mere, er det naturlige næste skridt at tage PADI Advanced Open Water kurset. Her udvikles dine navigationsfærdigheder og du arbejder – i samarbejde med din instruktør – videre med trygheden i vandet. Her kan du specialisere dig yderligere alt efter din interesse. Det kan være, du vil forbedre dig inden for én eller flere af disciplinerne, vi udbyder på vores specialkurser. Det kan også være, du gerne vil lære at foretage vragdykning. Alt dette finder du ud af i samarbejde med din instruktør, der kan rådgive dig og kan svare på alle de spørgsmål, du måtte have.